Rala.is
VeftrÚUm stofnuninaSenda pˇst
  Greinasafn
Rannsˇknir
Nßm og nßmskei­
Starfsfˇlk
Stjˇrnir og nefndir
Tenglar
┴skrift a­ sÝ­um
Um stofnunina
Bˇkasafn
B˙fjßrsvi­
B˙rekstrarsvi­
B˙tŠknisvi­
- B˙vÚlaprˇfanir
- B˙tŠknitenglar
- Gjaldskrßr
- L÷g og regluger­ir
- SÚrtŠkar greinar
- Rekstur - stjˇrnun
- T÷lvutŠkni vi­ b˙st÷rf
- Heimildasafn
Fˇ­ursvi­
Jar­rŠktarsvi­
Efnagreiningar
LÝftŠkni
Pl÷ntueftirlit
MatvŠlarannsˇknir
Umhverfissvi­
Tilraunast÷­var
T÷lvudeild
┌tgßfa

Sjßlfvirk mjaltatŠkni
Ni­urst÷­ur nokkurra rannsˇkna
GrÚtar Einarsson, Rannsˇknastofnun landb˙na­arins, b˙tŠknideild Hvanneyri



Undanfarin misseri hefur ßtt sÚr sta­ t÷luver­ umrŠ­a me­al rannsˇknarmanna og bŠnda um nřja tŠkni vi­ mjaltir, svokalla­a „rˇbˇta” e­a mjalta■jˇna eins og ■eir hafa veri­ nefndir ß Ýslensku, sem ß undanf÷rnum ßrum hafa einkum rutt sÚr til r˙ms Ý Hollandi og Ý Danm÷rku. HÚr ß landi eru komin nokkur tŠki Ý notkun en af e­lilegum ßstŠ­um er takm÷rku­ reynsla af ■eim og lÝti­ um skipulegar innlendar rannsˇknir. Nřlega birti danska Rannsˇknastofnun landb˙na­arins (Danmarks Jordbrugsforskning) yfirlit yfir ■Šr rannsˇknir sem a­ n˙ liggja fyrir frß hendi opinberra a­ila um ■essa tŠkni. Greinarnar eru samantekt efnis sem lagt var fram ß rß­stefnu sem haldin var Ý Danm÷rku sÝ­astli­inn vetur. HÚr ß eftir ver­ur leitast vi­ a­ draga saman Ý stuttu mßli ■a­ helsta sem fram kemur Ý skřrslunni.

SÚrkenni og m÷guleikar sjßlfvirkrar mjaltatŠkni.
Sjßlfvirk mjaltatŠkni, hÚr eftir nefnd „SMT”, bř­ur upp ß marga jßkvŠ­a m÷guleika. Bˇndinn og b˙ali­ geta hnika­ vinnutÝma sÝnum og ■annig a­lagast betur samfÚlagslegu umhverfi en jafnframt losna­ vi­ Ý■yngjandi lÝkamlegt ßlag. Jafnframt er samtÝmis og st÷­ugt unni­ a­ ■vÝ a­ skrß allar grunnupplřsingar var­andi ßstand hjar­arinnar sem er ein af forsendum fyrir framlei­slustjˇrnuninni. K˙num eru skapa­ar a­stŠ­ur til ■ess a­ vera Ý umhverfi ■ar sem ■Šr geta nßlgast eigin ■arfir, einkum er var­a dŠgursveiflur. Einnig eru skrß­ar nßkvŠmar upplřsingar um einstaka gripi ■annig a­ ß frumstigi er hŠgt a­ greina ■a­ sem ˙rskei­is fer var­andi heilbrig­i og fˇ­run gripanna og gera vi­eigandi rß­stafanir fyrr en ella. Ůa­ lei­ir vŠntalega til ■ess a­ hj÷r­in Ý heild ver­ur heilbrig­ari og framlei­slan heilnŠmari.

═ Danm÷rku hefur SMT veri­ Ý notkun ß fjˇr­a ßr en ■ar eru Ý notkun hlutfallslega fleiri tŠki en Ý ÷­rum l÷ndum. Tali­ er a­ ˙tbrei­slan mˇtist nokku­ af ■vÝ hvernig hlutfalli­ er milli vinnulauna og ver­s ß tŠkjab˙na­i. Fyrstu kerfin voru tekin Ý almenna notkun Ý Hollandi 1992 og er n˙ tali­ a­ ■ar sÚu um 250 kerfi en ■ar eru ■au langflest. ═ Danm÷rku er tali­ a­ um 100 kerfi sÚu Ý notkun e­a svipa­ og Ý Ůřskalandi. ┴ hinum Nor­url÷ndunum eru samtals um 30 kerfi og til samanbur­ar mß geta ■ess a­ Ý Englandi eru 8 kerfi Ý notkun. ┴ Nřja-Sjßlandi og Ý ┴stralÝu eru a­ hefjast rannsˇknir ß ■essu svi­i. Almennt mß segja a­ mikill ßhugi sÚ ß a­ ■rˇa tŠkni sem lÚttir st÷rfin vi­ mjaltir.

Sjßlfvirk mjaltatŠkni ■rˇast me­ lÝkum hŠtti og a­rar tŠkninřjungar sem koma ß marka­inn. Ůrˇunin hefur jßkvŠ­ ßhrif ß ■ann b˙na­ sem fyrir er og ■ar sem hŠgt a­ a­laga řmsar tŠkninřjungar hef­bundnum mjaltaa­fer­um. MikilvŠgt er a­ gera sÚr grein fyrir ■vÝ, ß­ur en rß­ist er Ý svo miklar fjßrfestingar, a­ tŠknin ein og sÚr dugar skammt ef h˙n er ekki a­l÷gu­ framlei­sluferlinum Ý heild sinni.

Ůrˇun mjaltab˙na­arins.
Fyrstu tilraunir me­ SMT hˇfust um mi­jan ßttunda ßratuginn Ý Hollandi. ┴ tilraunast÷­ var ˙tb˙in mjaltaa­sta­a me­ einu venjulegu mjaltatŠki. Mjaltirnar fˇru fram Ý tengslum vi­ sjßlfvirkan kjarnfˇ­urgjafa. SÝ­an voru ger­ar tilraunir ■ar sem mjˇlka­ var st÷­ugt allan sˇlarhringinn og křrnar komu sjßlfviljugar til mjalta um lei­ og ■Šr sˇttu sÚr kjarnfˇ­ur. Ni­urst÷­ur ■essara athugana leiddu til a­ hßmjˇlka křr sˇttust eftir ■vÝ a­ vera mjˇlka­ar ■risvar ß sˇlarhring og einstaka fjˇrum sinnum. Tilraunin sřndi ennfremur a­ nytin jˇkst ■egar mjˇlka­ var oftar en tvisvar ß sˇlarhring, jafnvel allt a­ 15%.

SÝ­an hafa řmis fyrirtŠki og tilraunast÷­var spreytt sig ß a­ ■rˇa řmsa tŠkni til a­ nßlgast sjßlfvirka mjaltatŠkni. Flestar tilraunast÷­varnar sem voru komnar ßlei­is Ý ■rˇuninni hafa selt einkaleyfin til einkarekinna fyrirtŠkja sem hafa unni­ ßfram a­ ■rˇuninni me­ prˇfunum og marka­ssetningu. Ůa­ sem er sameiginlegt tŠknilega me­ ÷llum SMT tŠkjum sem n˙ eru ß marka­num er m.a.:
Ě Grunnger­ lÝkt og tamdem mjaltabßs.
Ě Fˇ­run ß kjarnfˇ­ri Ý mjaltabßsnum.
Ě MagnmŠlingar ß mjˇlk.
Ě Lei­nimŠlingar mjˇlkur m.t.t efnasamsetningar.

Til a­ SMT kerfin vinni eins og ■eim er Štla­ og vŠntanlegur ßvinningur nßist er mikilvŠgt a­ b˙stjˇrnin sÚ mj÷g markviss. ١ a­ menn byggi fjˇs af nřjustu ger­ og setji Ý ■a­ fullkominn tŠknib˙na­, sÚu me­ ar­vŠnlega hj÷r­ gripa og framlei­i gŠ­afˇ­ur lei­ir ■a­ ekki til vŠnlegs ßrangurs ef b˙stjˇrnin er ekki markviss. Ůau rekstrarvandamßl, sem menn kunna a­ b˙a vi­, ver­a ekki leyst me­ ■vÝ einu a­ fß sÚr fullkominn tŠknib˙na­ Ý h˙sin.

Rekstur og vi­hald b˙na­arins.
Mjaltab˙na­urinn ■arf a­ vera Ý notkun allan sˇlarhringinn og bilanir sem vara lengur en tvo tÝma geta valdi­ r÷skun ß heg­unarmynstri k˙nna. ŮvÝ er nau­synleg a­ reglubundi­ eftirlit og vi­hald ß b˙na­inum sÚ Ý f÷stum skor­um. Framlei­andi e­a umbo­sma­ur hans ■arf ■vÝ a­ veita kaupandanum řtarlegar upplřsingar ■egar Ý upphafi, einkum hva­a hlutir ■urfa daglegt e­a vikulegt eftirlit. Nau­synlegt er a­ kaupandinn fßi a­gengilega lei­beiningabˇk.

Vi­ kaup ß SMT kerfi er jafnframt ger­ur samningur vi­ seljanda um ■jˇnustueftirlit. ═ ■eim samningi er nau­synlegt a­ lřsa nßkvŠmlega til hva­a hluta samningurinn nŠr og hva­ notandinn ■arf a­ grei­a aukalega. Eftir hverja ■jˇnustusko­un sÚ ger­ skřrsla um hva­a hlutir hafa veri­ sko­a­ir og um hva­a hluti hefur veri­ skipt, lÝkt og t.d. er vi­ ■jˇnustueftirlit ß bifrei­um.

Liti­ til framtÝ­ar er ljˇst a­ SMT - tŠknin er enn■ß ß ■rˇunarstigi ■ar sem eftir er a­ endurbŠta řmsa ■Štti. Eftirfarandi atri­i er sÚrstaklega mikilvŠgt a­ ver­i ranns÷ku­:
Ě Ůjßlfun ■eirra sem nota tŠknina ■annig a­ vi­komandi hafi betri innsřn Ý tŠknileg atri­i og hva­a m÷guleika eru fyrir hendi.
Ě FÝnstilling tŠkjanna Ý ■ß veru a­ ■au nřtist til fullnustu.
Ě EndurbŠtt tŠkni ■annig a­ rekstrar÷ryggi­ aukist og vi­haldskostna­ur ver­i minni.
Ě ┴framhaldandi ■rˇun ß skynjurum og a­fer­um til v÷ktunar ß b˙na­i, gripum og gŠ­um framlei­slunnar.

Prˇfun ß sjßlfvirkri mjaltatŠkni og lagaßkvŠ­i.

Leyfi til notkunar ß SMT Ý Danm÷rku er bundin a­l÷gunartÝmabili. Ůa­ hefur Ý f÷r me­ sÚr a­ nřjar ger­ir af kerfum ver­ur a­ prˇfa me­ hli­sjˇn af eiginleikum ■eirra til a­ skilja frß mjˇlk sem uppfyllir ekki tilteknar gŠ­akr÷fur. Eftir prˇfunina er ˙tb˙in framkvŠmdalřsing ß notendaeftirliti (egenkontrol). Til ■essa hafa veri­ prˇfu­ eftirfarandi tŠki:
Ě Prolion model 2LMI
Ě Lely Astronaut model 20
Ě Fullwood Merlin model 1999.
Almennt mß segja a­ ekkert ■essara kerfa hafa b˙na­ sem skilur frß me­ fullnŠgjandi hŠtti mjˇlk vi­ mjaltir sem er mengu­ e­a me­ breytta efnasamsetningu. Íryggi­ vi­ greiningu ß einstaklingum hefur ekki reynst fullnŠgjandi. Ůa­ ß fyrst og fremst vi­ gripi sem eru me­ vi­varandi (kr°niska) j˙gurbˇlgu. Gagnvart nřjum tilfellum og sn÷ggum breytingum (akut forh÷jelse) er ÷ryggi­ mun meira. Jafnframt hefur komi­ fram a­ b˙na­urinn gefur of oft vi­v÷run ßn ■ess a­ um sÚ a­ rŠ­a of hßa frumut÷lu. Unni­ er n˙ a­ endurbˇtum hva­ ■etta var­ar Ý kerfunum.

Sjßlfvirku mjaltakerfin eru me­ b˙na­ sem sÚr um a­ skola mjaltatŠkin milli gripa til a­ minnka lÝkur ß smiti milli einstaklinga. Vi­ prˇfanir hefur veri­ bent ß a­ skolunin sÚ oft ˇfullnŠgjandi a­ ■vÝ leyti a­ vatn situr eftir Ý sl÷ngum og mjaltab˙na­i sem kemur fram ■egar frostmark mjˇlkurinnar er mŠlt. Einnig hefur komi­ fram a­ sřrustig mjˇlkurinnar getur breyst me­an ß mj÷ltum stendur umfram ■a­ sem ß sÚr sta­ vi­ hef­bundnar mjaltir. Ůau kerfi, sem hafa veri­ prˇfu­, veita ÷ll m÷guleika ß einstaklingsbundnu eftirlit sem tryggir a­ gripirnir komi til mjalta. Samvinna vi­ framlei­endur tŠkjanna hefur gengi­ vel fyrir sig me­an ß prˇfunum hefur sta­i­. Einnig hefur veri­ mikill ßhugi frß ■eirra hendi a­ ■rˇa b˙na­inn Ý ■ß veru a­ mjˇlkurgŠ­in rřrni ekki vi­ a­ nota umrŠdda tŠkni og reyndar mß lÝta ß ■a­ sem sameiginlegt verkefni rannsˇknastofnana og framlei­enda.

Innra gŠ­aeftirlit.

Mjˇlkurframlei­endur me­ SMT tŠkni gßtu frß vord÷gum 1999 fengi­ a­sto­ frß mjˇlkurb˙unum var­andi innra eftirlit me­ framlei­slunni (egenkontrol). ═ ■vÝ fellst a­ rß­unautur frß vi­komandi mjˇlkurb˙i kemur til rß­gjafar ■egar tŠknin er tekin Ý notkun. Ůß er einkum l÷g­ ßhersla ß a­ greina ■Šr křr sem eru me­ vi­varandi j˙gurbˇlgu (kr°nisk mastitis). Ůa­ tekur einnig til mjˇlkurgŠ­a Ý tanksřnum. Ni­urst÷­ur af ■essari skipan mßla var Ý stˇrum drßttum ■annig a­ ß b˙um me­ innra gŠ­aeftirlit lŠkka­i frumutalan Ý tanksřnum eftir a­ SMT var tekin Ý notkun.

A­ ÷­ru leyti var megin ni­ursta­a var­andi mjˇlkurgŠ­i s˙ a­ SMT tŠkni, eins og h˙n er framkvŠmd n˙na, hefur Ý f÷r me­ sÚr lakari mjˇlkurgŠ­i me­ tilliti til frumut÷lu, gerlat÷lumagns og frostmarks mjˇlkurinnar. GŠ­arřrnunin er ■ˇ ekki ■a­ mikil a­ mjˇlkin uppfyllir samt n˙verandi gŠ­asta­la.

Ůegar SMT er teki­ Ý notkun kemur Ý ljˇs a­ innra gŠ­aeftirlit hefur jßkvŠ­ ßhrif ß frumut÷lu mjˇlkurinnar. Ni­urst÷­urnar sřna einnig a­ b˙stjˇrnin me­ vi­eigandi rß­gjafar■jˇnustu og kerfisbundinni sřnat÷ku hefur jßkvŠ­ ßhrif ß mjˇlkurgŠ­in.

Ůß kom einnig ß ljˇs a­ hŠkkun var­ ß frostmarki mjˇlkurinnar og sřrustigi sem mß rekja til tŠknilegrar ˙tfŠrslu ß b˙na­inum fremur en stjˇrnunarlegra ■ßtta. ŮvÝ er ■÷rf fyrir lagfŠringar og endurbŠtur ß n˙verandi kerfum sem framlei­endur ■urfa a­ taka sterklega til greina. ┴stŠ­ur fyrir hŠkkun ß gerlat÷lu mjˇlkur geta bŠ­i veri­ af kerfisbundnum sem og stjˇrnunarlegum ßkv÷r­unum. Ůau vandkvŠ­i ■arf a­ leysa me­ samvinnu milli rekstrarstjˇra ß b˙unum og framlei­enda ß b˙na­inum.

J˙gurheilbrig­i.

B˙, sem eru me­ SMT kerfi og jafnframt me­ innra gŠ­aeftirlit mjˇlkurb˙anna og skřrsluhald, tˇku ■ßtt Ý rannsˇknum ß j˙gurheilbrig­i. Frumutala var k÷nnu­ ßri­ ß­ur en SMT var teki­ Ý notkun og einnig eftir a­ b˙na­urinn haf­i veri­ notkun Ý eitt ßr. Um var a­ rŠ­a 69 b˙. ═ ljˇs kom a­ eftir a­ SMT var teki­ Ý notkun var­ aukning Ý skyndilegri hŠkkun ß frumut÷lu (akut forh÷jelse) . Aukningin mŠldist ß 66 af 69 b˙um. TÝ­nin vegna vi­varandi hŠkkunar (kr°nisk forh÷jelse) ß frumut÷lu reyndist svipu­ eftir a­ b˙na­urinn var tekinn Ý notkun og ßri­ ß­ur. ŮvÝ mß Štla a­ ß b˙um me­ SMT kerfi aukist tÝ­ni ß skyndihŠkkun frumut÷lu fyrsta ßri­. Me­ gagnasafninu er ekki hŠgt a­ greina einhlÝtar skřringar ß ■essu.

Sj˙kdˇmaskrßning vi­ breytta mjaltatŠkni.

Sj˙kdˇmaskrßning ß gripum, sem voru me­h÷ndla­ir me­ einum e­a ÷­rum hŠtti, var unnin ˙t frß gagnagrunni frß 53 b˙um. Ůa­ voru g÷gn sem var safna­ ß tÝmabilinu 180 d÷gum ß­ur en SMT var tekin Ý notkun og ■ar til eftir 180 daga notkun. Fj÷lgun Ý skyndihŠkkun frumut÷lu kom ekki fram Ý aukningu ß skrßningu vegna sj˙kdˇma. G÷gnin sřndu mj÷g lßga tÝ­ni af ÷­rum sj˙kdˇmum eins og meltingartruflunum, s˙rdo­a og fˇtasj˙kdˇmum. Ekki kom fram munur ß tÝ­ninni eftir a­ SMT var tekin Ý notkun.

Hjß fyrsta kßlfs kvÝgum var j˙gurbˇlgume­fer­ ß tÝmabilinu 0-180 d÷gum, eftir a­ SMT var tekin Ý notkun, seinna ß tÝmabilinu en ß­ur en b˙na­urinn var tekinn Ý notkun. ═ gagnasafninu eru vÝsbendingar um a­ b˙, sem ß­ur h÷f­u tilt÷lulega lßga tÝ­ni ß­ur en SMT var tekin Ý notkun, h÷f­u hŠrri tÝ­ni ß eftir og a­ b˙ sem h÷f­u hßa tÝ­ni fyrir notkun b˙na­arins ur­u v÷r vi­ hlutfalllega lŠkkun.

InnrÚttingar fjˇsanna og umfer­ k˙nna.

Fjˇs me­ SMT tŠkni ■arf a­ vera ■annig innrÚtta­ a­ křrnar geti hindrunarlaust gengi­ fram hjß hver annarri ß g÷ngusvŠ­um og jafnframt ■annig a­ umfer­ gripanna sÚ e­lileg frß legubßsum gripanna a­ mjaltasta­, a­ gjafasvŠ­i og a­ hvÝldarsvŠ­i. InnrÚttingum Ý fjˇsinu ■arf a­ haga ■annig a­ au­velt sÚ a­ breyta ■eim sem og skipulagi milli frjßlsrar umfer­ar gripanna og střr­rar. Me­ střr­ri umfer­ er ßtt vi­ a­ ß ßkve­num st÷­um sÚu einstefnuhli­. Fyrir framan mjaltabßsinn er bi­svŠ­i sem oft er ˙tb˙i­ me­ tilliti til flokkunar gripanna, ■.e. hvort ■eim er hleypt til mjalta e­a ■eim beint fram hjß mjaltabßsnum. Eftir mjaltir er k˙num řmist beint inn ß sÚrstakt me­fer­arsvŠ­i, ef eitthva­ reynist a­, en ella Ý frjßlsan a­gang a­ fˇ­ri. Křr ß me­fer­asvŠ­i eiga a­ hafa a­gang a­ fˇ­ri, brynningu og legubßsum. Legubßsar gripanna ■urfa anna­ hvort a­ vera me­ bßsmottum (dřnum) e­a gˇ­um undirbur­i. Umfer­asvŠ­i gripanna ■urfa helst a­ vera ■urr og "hrein" til a­ ekki gangist mykja upp Ý bßsana og komist ver­i hjß klaufsj˙kdˇmum eftir ■vÝ sem kostur er. SÚrstaklega ■arf a­ huga a­ umhverfi mjaltaeiningarinnar til a­ h˙n vinni e­lilega og starfsfˇlki­ eigi grei­an a­gang a­ b˙na­inum til eftirlits og vi­halds. Rřmi­ umhverfis mjaltaeininguna ■arf a­ vera frostlaust, m÷guleiki ß upphitun og nŠgri loftrŠstingu ßsamt gˇ­ri lřsingu. Allt umhverfi ■arf a­ vera ■annig a­ ■rif sÚu au­veld, gˇlf ekki hßl, til taks sÚ ■vottaslanga og a­sta­a til ■votta ß skˇfatna­i vi­ innganginn.

Atferli k˙nna vi­ sjßlfvirka mjaltatŠkni.

Frß nßtt˙runnar hendi hafa nautgripir ßkve­i­ atferlismynstur sem tengist dŠgursveiflum ■ar sem ferli gripanna skiptist a­ mestu Ý hvÝld, ßt e­a beit og jˇrtur. Nautgripir eru hˇpdřr sem leitast vi­ a­ gera s÷mu athafnir ß sama tÝma. Me­ ÷­rum or­um, hˇpur mjˇlkurk˙a leitast vi­ a­ Úta, hvÝlast og jˇrtra ß sama tÝma sˇlarhringsins. Margar rannsˇknir sřna a­ jafnvel ■egar gripir eru Ý h˙svist, e­a Ý a­haldi me­ ÷­ru mˇti, er tilhneiging til a­ vi­halda e­lislŠgum sveiflum Ý atferli. Vi­ a­ fullnřta sjßlfvirka mjaltatŠkni er gert rß­ fyrir a­ křrnar koma sjßlfviljugar til mjalta allan sˇlarhringinn og einstaka gripir ß 8-10 tÝma fresti. Raunveruleg ■÷rf k˙nna til a­ vera mjˇlka­ar er talin vera takm÷rku­. Vi­ nßtt˙rulegar a­stŠ­ur leitar křrin eftir afkvŠminu Ý eina til tvŠr vikur eftir bur­. Eftir ■a­ er ■a­ alltaf kßlfurinn sem kemur til a­ sj˙ga.

Danskar atferlisrannsˇknir, sem n˙ liggja fyrir, benda til a­ 3/4 hluti k˙nna fari til mjalta ßn verulegra vandkvŠ­a. Ůa­ er Ý samrŠmi vi­ nokkurn fj÷lda ni­ursta­na frß ÷­rum l÷ndum. Hinn hluti k˙nna ß Ý vandrŠ­um me­ a­ ganga nŠgilega oft til mjalta og i­ulega ver­ur bi­tÝminn ß bi­svŠ­inu ˇhˇflega langur. Ůa­ getur aftur leitt til a­ anna­ atferli k˙nna raskast. ┴stŠ­urnar fyrir ■vÝ a­ křrnar fara of sjaldan Ý mjaltabßsinn geta veri­ af řmsum toga. Ůar mß nefna v÷ntun ß e­a r÷ng ■jßlfun gripanna, ˇtti vi­ mjaltab˙na­inn, goggunarr÷­in ß bi­svŠ­inu veldur ˇhˇflega langri bi­ hjß sumum einstaklingum og e­a gripirnir a­lagast ekki kerfinu, ■.e. lŠra ekki ß ■a­.

Umfer­ gripa Ý fjˇsum me­ sjßlfvirka mjaltatŠkni.

Umfer­ k˙nna Ý fjˇsi me­ SMT kerfi er mj÷g ˇlÝk ■vÝ sem gerist Ý hef­bundnum fjˇsum og vi­ hef­bundnar mjaltir. Me­ SMT kerfi velja křrnar a­ mestu leyti hvar ■Šr halda sig ß hinum řmsu tÝmum sˇlarhringsins en ß ■vÝ eru ■ˇ viss m÷rk. Vi­ hef­bundi­ skipulag er ■a­ verkstjˇrinn (fjˇsama­urinn) sem ßkve­ur e­a tÝmasetur a­ mestu hinar einst÷ku athafnir gripanna. ═ danskri tilraun var ger­ athugun ß hreyfingum (aktivitet) k˙nna Ý SMT hj÷r­um me­ ■vÝ a­ setja ß ■ß hreyfiskynjara. MŠlingarnar koma fram sem rafmerki sem er mis÷flugt eftir hreyfingu gripanna. Spennan vi­ kyrrst÷­u er stillt sem 0% og 100% virkni er skilgreint sem hŠstu me­alt÷l innan tiltekins tÝmabils. FramkvŠmdar voru alls sex mŠlingar og hver ■eirra stˇ­ Ý eina viku. Ger­ar voru rannsˇknir ß fjˇrum břlum, ß tveimur af ■eim a­ sumri til og ÷­rum tveimur a­ vetri til. SvŠ­in, sem k÷nnu­ voru Ý fjˇsinu, voru vi­ fˇ­urgang, kjarnfˇ­urgjafa, brynningara­st÷­u, hvÝldarsvŠ­i, bi­svŠ­i fyrir framan SMT og g÷ngulei­ir til beitar.

Ni­urst÷­urnar sřna a­ Ý fjˇsum me­ SMT kerfi eru dŠmiger­ar dŠgursveiflur Ý atferli k˙nna. Hreyfingarnar eru minni a­ nŠturlagi og snemma morguns. ŮŠr aukast sÝ­an ■egar lÝ­ur ß daginn og fram eftir kveldi. Me­ nŠturlřsingu og venjulegum loftslagsa­stŠ­um Ý fjˇsum mß b˙ast vi­ a­ ß fyrrgreindum svŠ­um Ý fjˇsinu sÚu hreyfingarstu­lar k˙nna 35-50% a­ nŠturlagi og snemma ß morgnana og 70-90% a­ deginum til og fram eftir kveldi.

Fˇ­run og beit.

Ůegar sjßlfvirk mjaltatŠkni er tekin Ý notkun hefur ■a­ ekki einungis ßhrif ß mjaltirnar heldur einnig fˇ­runina. Ůa­ helgast af ■vÝ a­ stjˇrna ■arf atferli k˙nna til a­ Šskileg mjaltatÝ­ni nßist ß sama tÝma og fˇ­urmagni­ ■arf a­ vera Ý hßmarki.. Einn af m÷guleikunum til a­ hafa ßhrif ß mjaltaatferli er me­ stjˇrnun ß gj÷fum og me­ stjˇrnun ß umfer­ k˙nna til fˇ­runara­st÷­unnar. Jafnframt ■arf stjˇrnun ß umfer­ milli leguplßss, fˇ­urgangs og jafnvel a­ sjßlfvirkum kjarnfˇ­urgj÷fum.

Beitin er ÷nnur hli­ ß ■essu sama mßli ■ar sem "legusvŠ­i og fˇ­run" er ß sama sta­. SamtÝmis er fjarlŠg­in frß "fˇ­runarsta­" meiri og koma ■ß til skjalanna ßhrifa■Šttir eins og ve­urfar, beitargrˇ­ur (magn og gŠ­i), brynning og fleira.

Reynslan sřnir a­ SMT kerfi og beit er me­ gˇ­u mˇti hŠgt a­ samrŠma en mjaltatÝ­nin fellur nokku­. Kerfi­ er hß­ m÷rgum ßhrifa■ßttum sem gera ■a­ a­ verkum a­ erfitt er a­ draga fram almennar ni­urst÷­ur sem hŠgt er a­ alhŠfa um. Enn sem komi­ er ekki vita­ hvernig hŠgt er a­ hßmarka fj÷lda mjalta einstakra k˙a ß dag, afk÷st mjaltakerfisins, innbyrt fˇ­ur me­ beit og mjˇlkurmagn ßn ■ess a­ til komi verulegt vinnuframlag. Ůa­ er lÝklega ekki hŠgt a­ hßmarka alla umrŠdda ■Štti samtÝmis. Ůess vegna ■urfa ■eir sem hyggja ß a­ nota SMT kerfi og jafnframt a­ nřta beitina til fullnustu a­ vera me­vita­ir um a­ ■a­ getur bitna­ ß nythŠ­ e­a vinnuframlagi. Ekki er ˙tiloka­ a­ einstaka bˇndi nßi vi­unandi ßrangri me­ SMT kerfi og mikilli beit en ekki eru tiltŠkar almennar lei­beiningar um ■a­ hvernig ß a­ standa a­ ■vÝ Ý framkvŠmd.

Heimild: Morten Dam Rasmussen (red) 2001. Automatisk malkning i Danmark. Ministeriet for F÷devarar, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. Nr. 24 Husdyrbrug.

Frey 29.tbl.2001

 

 Leit ß vef
Sameiginlegur vefur
 

Ţmislegt

┴bendingar

Dreifing b˙fjßrßbur­ar

Dreifing tilb˙ins ßbur­ar

Dreifing sß­v÷ru

DrßttavÚlar

FramrŠsla

Jar­vinnsla

Heyskapur

KornrŠkt

Gripah˙s

Landnřting

Gir­ingar

Nßmskei­

Anna­

B˙vÚlaprˇfanir

Yfirlit b˙vÚlaprˇfana 1968-1979

Yfirlit b˙vÚlaprˇfana 1968-1979

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2003 2004